Anmeldelse i Jyllands Posten
Af Karen Lise Søndergaard

Når Oscar K. og Dorte Karrebæks seneste fælles udgivelse i serien om ”De tre” hed ”Da Røvlund ønskede sig en negerdreng i fødselsdagsgave, men fik en lille autist til halv pris”, ja, så er der allerede et par grænser, der er brudt, og vejen er ikke så lang til at lade små søde børn læse om små døde børn. Børnenes bedemand hedder Jørgensen, og er vel nærmest det, man kalder en stille eksistens. Han tusser omkring i sit værksted mellem alle kisterne, og når et barn dør, gør han det fint i stand, mens han nynner barbeshop-sange, så de døde børn ikke skal mærke, at han er ked af det. De allermindste børn synger han for på dansk: ”Når blot du har et perlehumør, er du livets amabassadør”. Nogle gange er forældre og søskene med, når deres barn lægges i kiste, og så bliver der grædt og sunget salmer. ”Det er hårdt at miste et barn.” Punktum. Det er ikke nogen sørgelig fortælling, det her, og egentlig handler den mere om liv end om død.

Oscar K. fortæller humoristisk, nænsomt og poetisk om bedemanden, hans kærlighed til Frk. Ene fra ”Fransk vask & strygning” og den døde pige Dinah, som ligner en dreng, men bliver til en engel til sidst. Bogens styrke ligger i dens fine og følsomme portræt af den syngende bedemand, og i Dorte Karrebæks fænomenale illustrationer, som giver den skitseagtige fortælling mere tyngde og understreger humoren. Emnet er så kontroversielt, at forsiden alene nærmest råber i hovedet på læseren. Det modsvares ikke af Jørgensens stilfærdigt nynnende tilværelse, som udgør rammen om den noget strittende sidefortælling om Frk. Ene og Dinah. Der mangler en mere markant linje gennem bogen, så man ved endt læsning ved, hvorfor fortællingen om børnenes bedemand måtte fortælles.