af Robert Johannes Rasmusen

Dansklærerforeningens Forlag har netop udgivet sidste bind i serien om Carlo, Simba og Gerda Røvlund. Det første, der fløj gennem mit hoved efter endt læsning af Oscar K's og Dorte Karrebæks "De tre: bind IV", var følgende: Hvorfor har jeg ikke læst de første tre bind i serien? Det her er jo genialt!


Selvom dette bind fire - og de tre tidligere, går jeg ud fra - henvender sig til folkeskolens yngste elever, så vil jeg henholde mig til bogens pressemeddelelse, hvor der står, at bogen også kan læses af barnlige sjæle - og en sådan er jeg. Så jeg må erkende, at det var med stor moro, at jeg tog på eventyr med en række finurlige og udpræget skæve karakterer, jeg i det nedenstående vil introducere nærmere.


Historien er i grove træk følgende: De to hårde hunde - Carlo og Simba - bor sammen med den nederdrægtige kat Gerda Røvlund. Den treenige idyl forstyrres dog på det groveste, da Dåse-Åse gør sin entré, fordi Carlo utilsigtet har (som det så smukt og billedligt formuleres i bogen) bollet hende tyk!


Men Dåse-Åse er en skidt hundemor, der (i stedet for at tage sig af sine små hvalpe) hellere rejser til Vojens for at blive stripperdulle i Miss Vojens Konkurrencen. Så det er op til Carlo - nu eneopdragende hundefar til fem - at holde styr på de sprælske hvalpe, der skaber liv og glade dage hos De 3.


Samtidig med, at de nytilkomne hvalpe skaber alvorlige problemer for Carlo, har katten Gerda Røvlund svært ved at holde sin ludomani i ave - ikke mindst, fordi en blotter og svindler (perserkatten Henry fra Valby) forsøger at komme i bukserne på den spillegale mis, der gennem selvsamme Henry har erhvervet sig en enarmet tyveknægt gennem Den Blå Avis.


Nærmere skal handlingsgangen ikke introduceres - den må, ja, den skal, opleves ved egen læsning. For det bliver simpelthen ikke mere genialt, når talen falder på litteratur til de yngste! Ikke blot er historien skrevet med stor og spidsfindig humor, illustrationerne er ligeledes underfundige, morsomme og fyldt med spræl og liv. Oscar K's ord og Dorte Karrebæks illustrationer er en sprængfarlig cocktail af den hylemorsomme slags, der må udstyre enhver yngling som gamling med stejle, opadgående smilekurver.


Når det er sagt, når morskaben er introduceret, så må det også nævnes, at selvom bogen i sin humor og stil er befriende upædagogisk og lårklaskende sjov, så formår den samtidig at introducere emner, der kan tages op til nærmere diskussion. Hvad er eksempelvis blottere, og hvordan skal man håndtere dem? Ja, det giver bogen et ganske morsomt bud på.


Ligeledes understøtter billeder og tekst hinanden på en udsøgt måde, hvilket betyder, at man hele tiden udfordres til at tænke i anderledes baner, når historien skal skabes. Det er mental multitasking, man kastes ud i.


Jeg kan ikke andet end at skamrose denne brillante, geniale, hylemorsomme og sprogligt udfordrende bog. Der - tror jeg - vil gør glæde hos enhver dreng såvel som pige, der elsker gode, sjove og ikke mindst udfordrende historier, man kan tænke over.