anmeldelse af Steffen Larsen i Politiken

Otto er ikke et næsehorn i Oscar K.s nye historie om at blive til.

"Du er så fuld af løgn, Otto!" viser en ny side af Oscar K. alias Ole Dalgaard. Det er en historie for større børn og unge om hormoner, bier og sindets nedsmeltning. Der er to hovedpersoner. De hedder begge Otto. Måske er der kun én Otto?

Den ene Otto kommer fra en sprællevende familie, hvor far og mor hader hinanden og hunden er udstoppet. Engang var far bagermester med interesse for bagerdamer og lignende. Nu er han en almindelig arbejder, men med samme interesser. Otto den første kommer på besøg i København hos sine bedsteforældre. Han bryder sig ikke om cirkus, og han er parat til at gøre hvad som helst for at blive medlem af Marinos drengebande. Så er der måske endnu en Otto, som bor erindringsløst på et børnehjem med en tam rotte. Han hjælper biavleren, når de ikke synger salmer. Inde i Otto den anden lurer frygten for at blive til intet, Til endnu mindre end han er. Otto anderledes tror, at man kun får liv, når man er i en andens tanker. Hvad den ene Otto sagde til kriminalpolitiet om den anden Otto, som nu er forsvundet. Og hvad der videre hændte bagerpigen, som ikke hed Randi. Det fortæller Oscar K. i en intens og nådesløs sprogtone. Historien er som et mareridt uden jordforbindelse og dækker ganske godt den rodløse galskab, der lurer på enhver, som vover at krydse tærsklen mellem bar og voksen. "Du er så fuld af løgn, Otto!" vender vrangen ud på en dreng. Måske to.